Agile transformationer skal være i øjenhøjde med organisationen

Projekter skal hurtigst muligt skabe værdi for kunden. Det sikrer agile metoder . Men de virker kun optimalt, hvis hele organisationen taler det samme sprog og ledelsen er med på den agile vogn

Projekter, der er for længe undervejs. Time-to-market på nye produkter eller services, der er længere, end den behøvede at være. Produkter, der ikke opfylder brugernes behov. Lyder det velkendt?

I kan sikkert nikke genkendende.

De teknologiske fremskridt går så hurtigt, at det vil være de organisationer, der hurtigst kan omstille sig til ændrede markedsvilkår, der vinder.  Ville det så ikke være smart at gøre noget ved det?

I klassiske projektmetoder stiller man alle krav til produktet fra start, d.v.s på det tidspunkt, hvor man ved mindst. I den agile tilgang beskriver man – uanset hvad projektet skal levere – ikke alle detaljer fra start. Kunden beskriver det, der med sikkerhed er behov for, og så kommer detaljerne på senere. Man fremviser produktet undervejs i tilblivelsen, så kunden løbende kan verificere, at han får det, han virkelig har brug for og ikke det, han troede han havde brug for ved projektets start. I agile projekter er man klar til at håndtere ændringer i takt med at kunden bliver klogere på, hvad der kan lade sig gøre.

Kunden skal meget tættere på – så kom bare nærmere!

Mange organisationer er vant til at køre projekter efter de klassiske metoder. De har udviklet et fælles projekt-sprog og mener, at der er et solidt fundament for at drive projekter. Men ofte udebliver resultaterne, og så opstår ønsket om at ændre sig i en mere agil retning, men hvordan starter man en agil transformation?

Når organisationer arbejder agilt, er kunden og andre interessenter tættere på projektteamet hvilket giver den korteste vej fra behov til beslutning og eksekvering. Det skaber fokus. De traditionelle hierarkier giver for lang ventetid og for mange tilbageløb. Det er det spild, der skæres væk, så projekternes gennemløbstid kommer ned.

Det agile mindset er et paradigmeskift

alignment-vs-autonomy

Det agile mindset skal spredes til hele organisationen. Ikke kun i projektteamet. Agile metoder fungerer kun, når ledelsen bakker op, og der er faktisk tale om et paradigmeskift.

Agile er ikke bare en simpel proces, der kan rummes i et A4-ark. Det er et sæt nye værdier og en ny kultur, der skal indarbejdes, hvor topstyring ikke virker. I agile systemer uddelegeres mange beslutninger til de forretningsansvarlige og projekt-teamet, og det nytter ikke noget at være fokuseret på at undgå fejl, da det agile tankesæt netop handler om at prøve sig frem så man finder den bedste løsning.

Agilitet i øjenhøjde

Når jeg rådgiver virksomheder, der gerne vil være mere agile, så bruger jeg mit koncept, som hedder “kontekstbaseret projektledelse ®”. Med det som udgangspunkt ser vi på:

  • Hvor projektmoden virksomheden er
  • Hvor forandringsparat organisationen er
  • Hvilke problemer man gerne vil have has på
  • Hvordan governance-modellen ser ud

Der findes ikke en model, hvor ’one size fits all’. Projekter og kompetencerne hos projektlederne er jo forskellige, organisationer og projektteams er forskellige. Det handler om at vurdere hvor virksomheden er, hvor den gerne vil hen, og hvilke udfordringer vil man gerne have løst. Så arbejder vi med det, der gør mest ondt først, så tager vi det næste, osv. På den måde skabes de løbende forbedringer, som virkelig flytter noget, og gør det varigt.

Agil transformation – fra tanke til implementering

  1. Find ud af, hvor din organisation er i forhold til agil parathed.
  2. Afklar hvilke problemstillinger organisationen ønsker at gøre op med?
  3. Start op i et pilotteam, og brug erfaringerne til at afgøre, hvordan der kan rulles ud i større skala.
  4. Få styr på hegnspæle og råderum, keep it simple – og gå så bare i gang!

Har I også brug for at præstere mere uden at blive flere, så lad os sammen kigge på, hvordan I kan blive mere agile. Det er faktisk ikke særlig svært eller særlig dyrt at komme i gang. Det kræver bare lidt vedholdenhed 🙂

Kontakt mig på 5151 9297, så finder vi den nemmeste og bedste vej for jer.

 

 

About Annette V

Projektchef, Scrum og Kanban træner og coach. Foredragsholder og artikelskriver. Grundlægger og ejer af Xvoto ApS
This entry was posted in Adopting agile, Agile, Agile implementation, Agile project management, Agile transformationer, God praksis, Organisatorisk agilitet, Uncategorized and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s